This page has been proofread, but needs to be validated.
BEOWULF.
61

sundes þē sǣnra,ðē hyne swylt fornam.
Hræþe wearð on ȳðummid eofer-sprēotum
heoro-hōcyhtumhearde genearwod,
nīða genǣged[1]ond on næs togen,
1440wundorlīc wǣg-bora;weras scēawedon
gryrelīcne gist.Gyrede hine Beowulf
eorl-gewǣdum,nalles for ealdre mearn;
scolde here-byrnehondum gebrōden,
sīd ond searo-fāh,sund cunnian,
1445sēo ðe bān-cofanbeorgan cūþe,
þæt him hilde-grāphreþre ne mihte,
eorres inwit-fengaldre gesceþðan;
ac se hwīta helm*hafelan werede,Fol. 162a.
sē þe mere-grundasmengan scolde,
1450sēcan sund-geblandsince geweorðad,
befongen frēa-wrāsnum,swā hine fyrn-dagum
worhte wǣpna smið,wundrum tēode,
besette swīn-līcum,þæt hine syðþan nō
brond ne beado-mēcasbītan ne meahton.
1455Næs þæt þonne mǣtostmægen-fultuma,
þæt him on ðearfe lāhðyle Hrōðgāres;
wæs þǣm hæft-mēceHrunting nama;
þæt wæs ān foraneald-gestrēona;
ecg wæs īren,āter-tānum[2] fāh,
1460āhyrded heaþo-swāte;nǣfre hit æt hilde ne swāc
manna ǣngum,þāra þe hit mid mundum bewand,
sē ðe gryre-sīðasgegān dorste,
folc-stede fāra;næs þæt forma sīð,

  1. 1439. Sweet ‘ge[h]nǣged.’ But see l. 2206, where Toller (after Grein) wrongly gives the MS. reading as gehnǣgdan.
  2. 1459. Heyne and Socin adopt Cosijn’s emendation, āter-tēarum, “with poison drops,” which is supported by Sievers.